Køberrådgivning ved boligkøb

Køberrådgivning er professionel byggefaglig hjælp til dig, der står over for at købe bolig og ønsker en erfaren fagperson på din side. På den måde sikrer du er klart billede af både muligheder og risici, før du skriver under.

Gennemgangen er baseret på dine ønsker, og tager som regel udgangspunkt i de allerede udfærdigede rapporter - tilstandsrapport, eleftersyn og energimærke.  Målet er at få belyst alle de ting du ikke selv ser når du kigger på bolig. 

Rapporterne er på forhånd analyseret og forklares til dig i et let forståeligt sprog, så betydningen af anmærkninger, skader og risici bliver tydelig. 

Det mindsker risikoen for dyre fejl og misforståelser, og giver dig ro til at fokusere på, om boligen faktisk passer til dine behov og din hverdag.

Du får en klar forklaring på, hvad der faktisk står i rapporterne – og om det er relevant i forhold til din fremtidige anvendelse af boligen.  

Typiske faldgruber ved boligkøb er uforudsete udgifter til drift og vedligeholdelse, brug af boligen på en anden måde end de nuværende ejere - som skaber boligtekniske eller indeklimaudfordringer, manglende tilladelser eller lovliggørelser.

Køberrådgivningen hjælper dig med at identificere disse forhold i tide, stille de rigtige spørgsmål og forhandle vilkår, så du ikke står tilbage med ubehagelige overraskelser, eller en forsikringssag som trækker i langdrag eller som slet ikke dækker det du troede den ville. 

Med køberrådgivning får du tryghed i beslutningen, overblik over både bolig og økonomi samt større økonomisk sikkerhed på lang sigt. 

Priser fra 4000,- ex moms

Priser er individuelle og afhænger af ønsker, omfang og beliggenhed.

Ring eller skriv for uforpligtende pris

Tryghed i boligkøbsprocessen

Fokus på den konkrete ejendom

En central del af køberrådgivningen er en grundig gennemgang og forklaring af tilstandsrapport, el-rapport og energimærke.

En professionel køberrådgiver hjælper dig med at bevare overblikket i en proces, der ofte er følelsesladet og tidskritisk. BoligRådet har ikke fokus på hvilken sofa der passer ind, og at det kunne være flot med nogle andre gardiner - men ser i stedet på konstruktioner, muligheder, udfordringer og potentielle risici som du bør være bekendt med. Det gør at du træffer et velovervejet valg på et oplyst grundlag.

Du kan på forhånd have særlige ønsker eller bekymringer som du ønsker fokus på. Det kan for eksempel være fokus på bygninger eller arealer, som ikke stemmer overens med BBR, eller en levetid på et tag som er bekymrende, selvom taget måske ser fint ud og er uden anmærkninger.  

Realistiske drømme for boligens fremtid?

Køberrådgivning hjælper dig med at vurdere, om dine ønsker til ombygning, indretning og fremtidig brug af boligen er realistiske.

Der ses på planløsning, konstruktion og økonomi, så drømme om eksempelvis åbent køkken, tilbygning eller ekstra værelser vurderes fagligt.

  • Overblik over skaders omfang og betydning
  • Vurdering af muligheder for ombygning og modernisering
  • Afstemning mellem ønsker, budget og boligens stand
  • Råd om prioritering af forbedringer over tid

Sådan foregår køberrådgivning – trin for trin

1. Første uforpligtende kontakt
Du ringer eller skriver til os og fortæller kort om din situation og dine boligplaner. Vi afklarer, hvordan vi bedst kan hjælpe dig, og hvad du kan forvente  – helt uforpligtende.

2. Du fremsender relevante dokumenter og rapporter 
Vi gennemgår de 3 rapporter – tilstandsrapport, eleftersyn og energimærke, så vi kan have fokus på dialog og spørgsmål på selve gennemgangen. 

3. Gennemgang af konkret bolig

Vi mødes på ejendommen og gennemgår den ude og inde med fokus på dine spørgsmål, oversete skader eller fejl, samt forklaring af eksisterende skader som er beskrevet i tilstandsrapporten. 

4. Rapportering

Der kan efter gennemgangen udarbejdes en kort rapport med en opsummering af de væsentligste forhold og observationer, som er blevet gennemgået på ejendommen.

For mange købere vil den mundtlige gennemgang på stedet dog være tilstrækkelig, da de vigtigste forhold typisk gennemgås og forklares grundigt under besigtigelsen. Nogle vælger desuden at have en ledsager med, som kan hjælpe med at notere de vigtigste pointer undervejs.